Rørende møde på Kensington Palace: William fejrer OL-heltinde i haven
Prins William havde en fin overraskelse klar, da han for nylig fik besøg på Kensington Palace af bokseren Lauren Price, der er et af Storbritanniens guldmedaljehåb ved OL i Tokyo.
Prins William fik bokser på besøg
William havde inviteret bokseren på besøg til et interview for BBC Sport I haven ved sin og hertuginde Catherines private bolig I London.
Interviewet Fandt sted på Laurens 27 års fødselsdag, og i den anledning overraskede prinsen sin gæst med en helt speciel fødselsdagslagkage.
Flot fødselsdagskage
Kagen var formet som en boksering og var prydet med to røde marcipan-boksehandsker samt denne fødselsdagshilsen: "Happy 27th Birthday Lauren + Good Luck!".
- Jeg håber, at den smager godt, men du kan tage den med hjem. Du behøver ikke spise det hele nu, sagde en smilende prins William til fødselaren, og han havde mere på hjerte under mødet, du kan se en BBC-optagelse af lige her.
William ønskede tillykke
- Tillykke med dagen, og jeg håber du har en dejlig dag. Vi ønsker dig alt det bedste, Lauren, og vil heppe på dig. Jeg er sikker på, at du vil gøre os stolte til De Olympiske Lege, og du vil gøre alle stolte i din hjemby, også dine bedsteforældre, så held og lykke, lød det fra prinsen.
Lauren, der er fra byen Ystrad Mynach, er den første kvindelige bokser fra Wales, som deltager ved OL, og hun er vokset op hos sine bedsteforældre.