Så smuk er gravide Meghan i nyt stort interview
Hertuginde Meghan ser billedskøn ud på billeder, der viser hende under det store Oprah Winfrey-interview, som kan ses på amerikanske CBS søndag den 7. marts klokken 20.00 amerikansk tid.
Det kan man se på billeder fra klip fra programmet Oprah with Meghan and Harry: A CBS Primetime Special, der er blevet offentliggjort som foromtale for prinseparrets interview.
Elegant i Armani
I klippet viser gravide hertuginde Meghan sin voksende mave frem i en flot sort kjole i tre lag silke georgette, med et flot bladmønster, der ifølge What Meghan Wore, er fra italienske Giorgio Armani.
Hertuginde Meghan taler med Oprah om blandt andet sit ægteskab, det kongelige liv, at være mor, sine mærkesager og hvordan hun klarer et liv under massiv offentlig interesse.
Senere i interviewet gør prins Harry dem selskab.