Sådan reagerede Elizabeth på overraskende besked
Storbritanniens dronning Elizabeth var begejstret, da hun forleden blev mindet om, at hun som teenager faktisk skrev historie i en helt særlig sammenhæng.
Elizabeth bestod prøve
Under et digitalt møde med svømmeunionen Royal Life Saving Society blev dronningen mindet om, at hun som 14-årig var den første teenager i Storbritannien, som bestod svømmeunionens specielle livredderprøve Junior Respiration Award.
- Jeg vidste ikke, at jeg var den første, sagde dronningen til videomødet ifølge Hello Magazine.
-Jeg gjorde det bare og måtte arbejde hårdt for at bestå. Det er jo meget længe siden. Jeg tror, det har ændret sig meget, lød det også fra Elizabeth.
Gik til svømning med søster
Som ung pige gik Elizabeth til svømmelektioner med sin yngre søster prinsesse Margaret.
- Når Deres Majestæt siger, at det er længe siden, så er det faktisk 80 år siden, lød det fra svømmeunionens formand til det digitale møde.
Det fik dronning Elizabeth til at grine.
- Det er forfærdeligt, lød det fra en veloplagt dronning Elizabeth, der siden 1952 har været protektor for Royal Life Saving Society.