Sådan skal Kate og William holde jul
Vi nærmer os juletid, og for mange familier betyder det, at de hektiske juledage skal planlægges.
Den britiske kongefamilie holder gerne jul på godset i Sandringham, og det er første gang, lille prins George skal med. Spørgsmålet er, om Kates forældre bliver inviteret med, men det mener en kongehusekspert ikke vil ske.
- Sandringham har knap nok plads til hele familien, når alle er der, så der er nogle praktiske foranstaltninger, der skal overvejes. Camillas egne børn er ikke engang inviteret til jul hos kongefamilien, så hvorfor skulle Middleton-familien blive det?, siger Victoria Arbiter, der er kongehusekspert, ifølge Celebuzz.
Læs på Billedbladet.dk, hvem der ikke bliver inviteret med til prins Georges barnedåb
Vil måske skifte mellem familier
I 2011 holdt hertuginde Kate og prins William jul for første gang sammen som ægtepar på Sandringham, men sidste år holdt Kate jul hos sine forældre i Bucklebury. Hun var nemlig gravid på dette tidspunkt og var tidligere på måneden blevet indlagt på hospitalet med en meget alvorlig omgang morgenkvalme.
I år skal den lille familie holde jul på Sandringham, men ifølge Victoria Arbiter kan de sagtens finde på at holde jul i Kates families selskab næste år.
- Det er dog også muligt, at Middleton-familien vil blive inviteret til Sandringham i ugen mellem jul og nytår, siger eksperten.
Kilde: Huffington Post
Se, hvordan hertuginde Kate så ud på den første officielle opgave efter barslen