22. jul. 2018
Af Dorte Quist

SE BILLEDERNE: Dronning Elizabeths mange brocher

Dronning Elizabeth og Barack Obama
Dronning Elizabeth og Barack Obama
Foto: ALL OVER PRESS
Dronning Elizabeth bar under Donald Trumps besøg den broche, hun fik i gave af præsident Barack Obama i 2011. I England taler man meget om, at hun på den måde kom med sin egen lille kommentar. Læs historien og se galleriet med de flotte billeder af dronning Elizabeths mange kostbare brocher.

I England har mange talt om, at dronning Elizabeth på sin egen, yderst diskret måde sendte en hilsen til den nye amerikanske præsident, Donald Trump, da han besøgte England i tre dage i den forgangne uge.

Da hun modtog den amerikanske præsident, bar dronning Elizabeth den mosagat-og brilliant-broche, som hun i 2011 fik i gave af præsident Barack Obama. Og på tredjedagen af Trumps besøg bar hun den fantastiske canadiske Snowflake-broche, som hun fik sidste år af den canadiske nation. Og som bekendt har Donald Trump det særdeles svært med både sin forgænger på præsident-posten, Barack Obama, men heller ikke naboerne i nord er nogen, han nærer specielt ømme følelser for.

Eksperter afviser

Kongelige eksperter i England har dog afvist, at den 92-årige dronning kunne finde på at komme med en politisk stikpille af denne slags.

Dronning Elizabeth, der stort set altid går med brocher, er ellers kendt for altid at vælge sine brocher efter tid, sted og anledning.

Hun har en enorm brochesamling - kostbare, antikke, moderne og med alle slags juveler. En optælling i engelske medier viste fornylig 127 juvel-besatte brocher, og der er helt sikkert flere.

I bunden af denne artikel har vi samlet galleri med nogle af de flotteste og mest markante af dronning Elizabeths brocher. Det kan du se under billederne. Her kan du også læse om, hvor brocherne stammer fra, og hvilke stene de er smykket med.

https://imgix.billedbladet.dk/10.1329390u.jpg
Dronning Elizabeth med det Amerikanske Statsbesøg-broche, som hun fik i 2011 af Barack Obama, og som hun bar den første dag under Donald Trumps besøg.
Foto: ALL OVER PRESS
https://imgix.billedbladet.dk/7.09245739.jpg
Dronning Elizabet med palmeblads-brochen på den anden dag under Donald Trumps besøg.
Foto: ALL OVER PRESS
https://imgix.billedbladet.dk/18.03394897-1.jpg
Dronning Elizabeth får overrakt den canadiske Snowflake broche i det canadiske hus i London i forbindelse med sit 65 års jubilæum.
Foto: ALL OVER PRESS
https://imgix.billedbladet.dk/10.9762732a.jpg
Dronning Elizabeth med den canadiske Snowflake-broche, som hun fik gave fra den canadiske nation i 2017.
Foto: ALL OVER PRESS

GALLERI: Dronning Elizabeths brocher

Læs mere om: