SE BILLEDERNE: Dronning Elizabeths pragtfulde diademer
Dronning Elizabeth ejer utroligt smukke diademer.
Og dronningen er ikke bleg for at bruge sine diademer, ligesom hun gerne låner dem ud til blandt andet sin svigerdatter, hertuginde Camilla af Cornwall, og børnebørnene William og Harrys hustruer, hertuginderne Catherine og Meghan.
Hertuginde Catherine har ved flere lejligheder brugt det såkaldte Lover's Knot-diadem, som også Catherines afdøde svigermor, prinsesse Diana, brugte flittigt.
Hertuginde Meghan bar Queen Mary's Diamond Bandeau, da hun blev gift med prins Harry i maj 2018.
Hertuginde Camilla, der er gift med dronning Elizabeths ældste søn, prins Charles, har brugt et diadem med tilnavnet Queen Mother's Boucheron ved flere lejligheder.
Diademet var, som navnet antyder, ejet af dronning Elizabeths mor, dronningemoderen, som dronning Elizabeth arvede diademet fra.