18. mar. 2019
Af Marianne Singer

SE BILLEDET: George Clooney med sin smukke hustru til fest hos prins Charles

Amal og George Clooney.
Amal og George Clooney.
Foto: MEGA
Prins Charles var vært for et af Hollywoods hotteste par, George og Amal Clooney, ved en stor fest på Buckingham Palace.

Stjerneparret Amal, 41, og George Clooney, 57, sørgede for et ekstra drys af glamour, da de var gæster hos prins Charles på Buckingham Palace.

Sammen med flere andre kendte skuespillere som Benedict Cumberbatch og Josh Hartnett deltog de i en middag til fordel for prins Charles' velgørenhedsorganisation "The Prince's Trust", der blev grundlagt i 1976.

Drøm af en kjole

I aftenens festlige anledning bar Amal Clooney en drøm af en hvid kjole fra Jean-Louis Scherrer.

Amal Clooney, der til daglig arbejder som topadvokat indenfor menneskerettighedsområdet, blev, ifølge Daily Mail, efterfølgende udnævnt til frontfigur for organisationens første internationale kampagne med fokus på unge.

Med til prinsebryllup

Amal og George Clooney er nære venner af prins Harry og hertuginde Meghan, som de begge var med til at fejre ved prinseparrets bryllup i maj sidste år.

For kun få uger siden deltog Amal også i Meghans babyshower i New York.

https://imgix.billedbladet.dk/clooney_2.jpg
Amal og George Clooney.
Foto: MEGA

Læs mere om: