Læs også
Klar til kamp: Prins William hilser på de danske kongelige
Efter at have været i isolation i en uge, fordi hun havde været tæt på en coronasmittet, var hertuginde Catherine lørdag igen tilbage i offentligheden.
Sammen med sin mand, prins William, ankom hun til Wimbledon for at overvære kvindernes finale ved Wimbledon, hvor finaledebutanterne tjekkiske Karolina Pliskova og australske Ashleigh Barty står overfor hinanden.
Humøret var fra start højt og William og Kate så virkelig ud til at nyde hinandens selskab ved Centre Court.
Hertuginde Catherine gik i isolation fredag den 2. juli, efter at have tilbragt en dag ved Wimbledon-mesterskaberne.
Kate ser under Wimbledon-finalen lørdag elegant ud i en smaragdsgrøn kjole, der, ifølge Daily Mail, er fra Emilia Wickstead.