Se hvad Kate blev overrasket med af sine børn
Prins George, 7, prinsesse Charlotte, 5, og prins Louis, 2, har haft travlt i weekenden.
De lavede ikke bare søde kort til deres afdøde bedstemor, prinsesse Diana, men bagte også en flot kage til deres mor, hertuginde Catherine, på den engelske mors dag.
Farverig lagkage
På Kensington Palaces Instagram-profil delte prinseparret et billede af børnenes fine lagkage med farverigt drys og hjerter lavet af piberensere samt et hidtil ukendt billede af Kate som lille pige sammen med sin mor, Carole Middleton.
"Fejrer to andre særlige mødre i dag ❤️ ? lavet af George, Charlotte og Louis.", skriver Kensington Palace til opslaget.
Tidligere på dagen havde Kensington Palace delt billeder af søde tegninger med personlige ord, som de kongelige børn havde lavet til deres "Granny Diana".