27. mar. 2022
Af Marianne Singer

Snart på som vært: Sådan kæmper dronning Elizabeth med helbredet

Dronning Elizabeth. 
Dronning Elizabeth.
Foto: Mega
Dronning Elizabeth kæmper med helbredet. Her får du et overblik over, hvordan dronningens sundhedstilstand har set ud de seneste uger.

På tirsdag den 29. marts er dronning Elizabeth vært ved prins Philips mindehøjtidelighed i Westminster Abbey med dronning Margrethe og mange andre europæiske kongelige som gæster.

Op til mindehøjtideligheden er der blevet talt meget om dronning Elizabeths helbred.

Første gang med stok

Sådan har de sidste uger set ud for dronning Elizabeth:

Den 12. oktober deltog den 95-årige dronning Elizabeth sammen med sin datter, prinsesse Anne, i en Thanksgiving-gudstjeneste for at markere jubilæet for Royal British Legion. Her brugte hun for første gang stok i offentligheden siden 2003, hvor hun en kort overgang brugte stok efter en knæoperation.

https://imgix.billedbladet.dk/mega798162_001.jpg
Foto: Mega

Indlagt for en nat

Efter at have aflyst en rejse til Nordirland efter råd fra sine læger, tilbragte dronning Elizabeth en nat på King Edward VII's Hospital i London den 20. oktober. "Efter lægeligt råd om at hvile i et par dage, var dronningen onsdag eftermiddag på hospitalet for at få foretaget nogle indledende undersøgelser," lød det fra Buckingham Palace.

Efter hospitalsindlæggelsen blev det meddelt, at dronningen var blevet rådet til at tage den med ro i mindst to uger.

Hoffet meddelte, at hun ville fortsætte med at påtage sig lettere, skrivebords-baserede pligter.

Kort efter blev dronningens deltagelse i FN's klimakonference (COP26) i Glasgow i starten af november aflyst.

Rider ikke mere

Sidst i oktober kom det, ifølge People, frem, at dronningen ikke havde redet på sine elskede ponyer siden starten af september på grund af ubehag. Derudover var dronningen blevet anbefalet at droppe sin aftendrink, hvilket normalt er en martini.

Den 14. november aflyste dronning Elizabeth sin deltagelse i Remembrance Day-ceremonien på grund af en forstuvet ryg.

https://imgix.billedbladet.dk/mega805264_016.jpg
Hertuginde Camilla, hertuginde Catherine og grevinde Sophie.
Foto: Mega

Vigtigt familiefejring

Den 21. november deltog dronning Elizabeth i dåben af sine to oldebørn, prinsesse Eugenies søn August Brooksbank og Zara Tindalls søn Lucas Tindall i Windsor.

https://imgix.billedbladet.dk/mega807518_001.jpg
Dronning Elizabeth ved dåben af sine oldebørn.
Foto: Mega

Lige veloplagt

I december måned gennemførte dronningen veloplagt en række audienser.

https://imgix.billedbladet.dk/mega814082_002.jpg
Dronning Elizabeth ved en af sine audienser i midten af december på Windsor Castle.
Foto: Mega

Dronning Elizabeth valgte i december at aflyse den traditionsrige julefejring med sin familie på Sandringham, særligt på grund af en opblussen af Covid-19-tilfælde. I stedet var hun noget af tiden sammen med prins Charles og hertuginde Camilla.

Benene driller

Den 16. februar mødte den britiske monark admiral James Macleod og generalmajor Eldon Millar på Windsor Castle.

Her vakte det opsigt, da hun på spørgsmålet om, hvordan hun har det, svarede: - Well, som I kan se, kan jeg ikke bevæge mig, lød det fra dronningen, mens hun pegede ned på sin stok.

https://imgix.billedbladet.dk/mega828838_003.jpg
Foto: Mega

Testet positiv

Den 20. februar meddelte kongehuset, at dronning Elizabeth var blevet testet positiv for Covid-19 med kun milde symptomer. Hun ville dog stadig påtage sig lettere opgaver under sygdommen.

Mange havde håbet at se dronningen tilbage ved et stort officielt arrangement, da Commonwealth Day-fejringen fandt sted den 14. marts. Men dronningen måtte melde afbud og bad i stedet sin søn, prins Charles, om at repræsentere hende i Westminster Abbey.

En smilende dronning Elizabeth støttede sig op ad sin stok, da hun den 23. marts deltog i markeringen af 70-års jubilæet for Halcyon Days, der laver håndlavede artefakter, på Windsor Castle.

https://imgix.billedbladet.dk/mega841755_009.jpg
Foto: Mega

Læs mere om: