Sød detalje i Kates fotografi af William og børnene
Den 21. juni kunne prins William både fejre sin 38-års fødselsdag og fars dag, og hans hustru, hertuginde Catherine, havde sørget for nye billeder af familien i den anledning.
På et af de nye fotografier sidder prins William på en gynge af træ – omgivet af sine og hertuginde Kates tre skønne børn, prins George, 6, prinsesse Charlotte, 5, og prins Louis på to år.
En bryllupsgave
Gyngen, de sidder på, modtog prins William og hertuginde Catherine som en bryllupsgave, da de blev gift den 29. april 2011. Det skriver People.
Den fine trægynge af eg hænger i parrets have ved deres landsted Anmer Hall i Norfolk, og den har indgraveret ”William and Catherine” på siden. Det siges, at det er prins Williams far, prins Charles, der forærede brudeparret den fine gynge ved det smukke april-bryllup for 9 år siden.