SØD NYHED: Familien følger prinsesse Charlotte afsted på første skoledag
Det bliver en spændende dag for prinsesse Charlotte, 4, når hun torsdag den 5. september har sin første skoledag.
Ifølge Hello Magazine har Kensington Palace meddelt, at både hendes forældre, prins William og hertuginde Catherine, samt hendes storebror, prins George, 6, følger hende afsted i skole.
En særlig oplevelse
Prinsesse Charlotte skal ligesom prins George gå på privatskolen Thomas's London Day School i Battersea i det syd-vestlige London.
For hertuginde Catherine bliver det en helt særlig oplevelse, fordi hun på grund af voldsom graviditetskvalme ikke kunne være med, da prins George i 2017 havde sin første skoledag.
I England begynder børnene i en alder af fire til fem år i den såkaldte grundskole, primary school, hvorefter de som omkring 12-årige går videre til secondary school.
Lyt til udsendelsen "Frederik og Marys børn: De fantastiske fire" fra Danmarks royale podcast herunder og lyt til flere udsendelser her.
Listen to "Frederik og Marys børn: De fantastiske fire" on Spreaker.