Sød nytårshilsen fra prins Harry, hertuginde Meghan og lille Archie
Prins Harry og hertuginde Meghan har sammen med sønnen Archie Harrison og hertugindens mor Doria Ragland nydt en dejlig jul i Canada.
Hvorvidt de stadig opholder sig i Vancouver vides ikke, men parret har delt en fin nytårshilsen på deres instagramkonto med et billede, der muligvis stammer fra juleferien.
På billedet ses prins Harry med lille Archie, der efterhånden er blevet syv måneder. Billedet af far og søn er en del af en video med skønne øjeblikke fra året, der er gået.
- Vi ønsker jer alle et rigtigt godt nytår og takker jer for al jeres fortsatte støtte! Vi har været rigtig glade for at møde så mange af jer fra hele verden, og vi kan ikke vente til vi skal møde mange flere af jer næste år, skriver hertuginde Meghan og prins Harry blandt andet.
Se det flotte billede og den stemningsfulde video på parrets instagramkonto ved at klikke her.