St. Mary’s Hospital er den nye turistattraktion i London
Lindo Wing på St. Mary’s Hospital er hurtigt blevet Londons nyeste turistattraktion over de seneste dage, mens den britiske befolkning venter spændt på, at hertuginde Catherine nedkommer med sit andet barn.
- Jeg er en stor fan af Kate. I går tog vi til Kensington Palace, og kiggede os omkring, og vi tog hertil, fordi vi tænkte, at hun ville føde i dag, siger Joanna Buechler fra Tyskland til people.com.
Som de fleste andre turister tog Joanna Buechlers mand, Matthias, billeder af de mange pressefolk udenfor St. Mary’s Hospital og filmede en video af sin kone foran hospitalet.
Turisterne strømmer til St. Mary's Hospital
- Jeg så det på TV, da Kate kom ud fra hospitalet med lille George, men at se det personligt nu er surrealistisk, siger han.
Hertugindens Catherines terminsdato skulle angiveligt have været den 25. april, og dermed har turisterne den seneste uge flokket omkring hospitalet med mobiltelefoner og kameraer i hænderne.
LÆS MERE: Hertuginde Camilla og prins Charles-kopier besøger St. Mary's Hospital.