Taget på fersk gerning: Tyveri på Buckingham Palace
Tyverier finder sted overalt, og på dronning Elizabeths Buckingham Palace i London har en person med lange fingre været på spil.
En ansat på Buckingham Palace har ifølge Hello Magazine erkendt sig skyldig I tre tyverier mellem november sidste år og august i år.
Stjal portræt af William og Kate
Tyven, der var ansat I slottets catering-afdeling, har snuppet flere sager, heriblandt et signeret portræt af prins William og hertuginde Catherine af Cambridge.
Den skyldige Buckingham Palace-medarbejder Adamo Canto har også fået fat i et unikt album med billeder fra den amerikanske præsident Donald Trumps besøg til slottet, og desuden er der blevet stjålet medaljer.
Solgte tyvekoster
Nogle af de stjålne genstande har tyven solgt på eBay, og han blev i den forbindelse taget på fersk gerning.
Ansat på slottet siden 2015
Hele 77 ting blev ifølge retsdokumenterne stjålet fra slotsbutikken, mens andre sager blev nappet fra medarbejderes skabe samt slottets lagerrum.
Tyven Adamo Canto har arbejdet som catering-assistent på Buckingham Palace siden 2015.
Boede ved de royale stalde
Han boede I en lejlighed ved de kongelige stalde, hvor politiet fandt flere af de stjålne genstande.
Tyven havde draget fordel af corona-situationen, da han havde fået ekstra rengøringsopgaver og derfor ekstraordinært havde fået adgang til områder inde på slottet, som han normalt ikke havde adgang til.
Den skyldige eks-Buckingham Palace medarbejder risikerer nu fængselsstraf.