13. jun. 2013
Af Dorte Quist

Usikker fremtid for hertuginde Catherines barn

https://imgix.billedbladet.dk/storage_1/media/95233pcn_duke09.jpg
Foto: AOP
Hvis hertuginde Catherine og prins William får en datter i næste måned, er det slet ikke sikkert hun bliver dronning.

Selv om England har fået ændret sin royale arvelov, så den førstefødte - dreng eller pige - bliver regent en dag, så er der pludselig rejst tvivl om loven er gyldig.

Englands regent, droninng Elizabeth, er i dag overhoved for 16 nationer - så som Canada, New Zealand, Australien, Jamaica, etc.

Alle disse lande blev i oktober 2011 ved et Commonwealth-topmøde i Perth i Australien enige om, at de vil ændre deres lov, så Catherine og Williams førstefødse -uanset køn - vil blive den næste i arverækkefølgen.

Men siden har det vist sig, at nogle at landene ikke har gjort det endnu. De siger, at de først vil ændre deres lovgivning på det omtalte område, når den nuværende regent, dronning Elizabeth, falder bort, for da vil de også selv diskutere om de vil forsætte med at have et britisk overhoved, eller om de vil "springe ud" som republik.

Andre Commonwealth-lande som Canada har allerede ændret loven, men nu klager 10 af Canadas "amter" over, at de ikke er blevet hørt i sagen og derfor ikke vil acceptere ændringen.

Alt i alt betyder det, at der pludselig er tvivl om hetugindens førstefødte - hvis det bliver en pige - kan være sikker på at blive regent engang efter sin oldemor, farfar og far, eller om hun må se værdigheden gå til sin lillebror - hvis hun altså får sådan en!

Men alt dette er blot tågesnak og teori, såfremt hertuginde Catherine i næste måned føder en søn !

Læs mere om: