Valgt af dronning Elizabeth: Se de betydningsfulde dekorationer til prins Philips minde
Tirsdag den 29. marts sagde den britiske kongefamilie og resten af Europas kongelige et sidste farvel til prins Philip, der døde 99 år gammel den 9. april sidste år.
Prins Philip var gift med dronning Elizabeth i 73 år, og parret havde kendt hinanden i over 82 år.
Elizabeth var kun 13 år, da hun i 1939 mødte og forelskede sig i den fem år ældre Philip. De begyndte at skrive sammen, og i 1946 friede han til hende med hendes fars velsignelse. De blev gift den 20. november 1947.
Det har på grund af deres høje alder måske ikke været et chok for dronning Elizabeth, da prins Philip døde, men sorgen kan opstå uanset alder.
Da prins Philip blev begravet i St. George's Chapel i april sidste år, var det kun de 30 nærmeste, der var inviteret, på grund af den aktuelle coronasituation. Derfor var det først i år, de resterende familiemedlemmer og medlemmer fra bl.a. de europæiske kongehuse kunne komme og sige deres sidste farvel til prins Philip.
Mindehøjtideligheden fandt sted den 29. marts i Westminster Abbey, og her havde dronning Elizabeth ifølge flere udenlandske medier som Express en finger med i spillet.
Se billedet af en af de smukke blomsterdekorationer i galleriet over artiklen.
Den 95-årige majestæt havde bl.a. været med inde over, hvilke farver blomsterne i kirken skulle have, og hvilken slags der var tale om.
Blomsterdekorationerne var i patriotiske farver, rød, hvid og blå, som det britiske flag Union Jack.
De nøje udvalgte blomster var: Gerbera, hvide roser, eustoma, store hvide krysantemum, blå skærmliljer, riddersporer og mandstro. Mandstro-blomsterne blev ifølge flere medier valgt ud fra deres engelske kaldenavn ”Sea Holly”, fordi prins Philip havde et særligt forhold til havet.
Der var også orkidéer, da de også blev brugt i dronning Elizabeths (daværende prinsesse) brudebuket, da hun blev gift med prins Philip i 1947.
Se billedet af en af de smukke blomsterdekorationer i galleriet over artiklen.