William og Kate giver lyd fra sig: Sender støttende besked i svær tid
Verdenssituationen er grum for tiden.
Rusland og Ukraine er i konflikt, og det påvirker hele verden.
Det gør sig også gældende for den kongelige familie i Storbritannien, der har sendt en hilsen.
Støttende besked
For prins William og hertuginde Kate har på deres officielle Twitterkonto adresseret krigen mellem de to europæiske lande.
”I oktober 2020 havde vi privilegiet af at møde præsident Zelenskyy og præsidentfruen, der lærte os om håbet og optimismen for den ukrainske fremtid,” skriver det kongelige par.
”I dag står vi sammen med præsidenten og hele den ukrainske befolkning som modigt kæmper for deres fremtid,” skriver de videre.
Beskeden underskrives med deres forbogstaver W & C for William og Catherine.
Dansk dronning I tale
Herhjemme kender vi også til majestætens tanker om krigen i Ukraine.
Torsdag udtalte dronning Margrethe sig om, hvordan det har påvirket hende.
- Det er mærkeligt og sørgeligt at se, at vi skal opleve krig i vores del af verden igen, og det er noget, vi alle sammen lægger mærke til og tænker meget over, sagde dronningen til BILLED-BLADET.
Torsdag mødte BILLED-BLADET Hendes Majestæt til Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs symposium "Monarkier" i anledning af dronningens 50-års Regeringsjubilæum.