Det havde vi slet ikke forventet: Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal deltager i kroningskoncerten
Kong Charles og dronning Camilla blev lørdag den 6. maj kronet ved en stor og religiøs begivenhed i Westminster Abbey.
Med til kroningen var en lang række kongelige fra hele verden, heriblandt dronning Anne-Marie, kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal.
Den sidste store kroningsfejring er kroningskoncerten søndag, hvor den britiske kongefamilie sidder i Royal box og skal høre bl.a. superstjernen Lionel Richie og Katy Perry.
Som en skøn overraskelse deltager også kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal i aftenens store musikalske fejring, og det var ikke meldt ud på forhånd. Kronprinsparret sidder i Royal box, hvor medlemmerne fra den britiske kongefamilie også sidder.
Den græske og britiske kongefamilie har et godt og nært forhold til hinanden. De er ikke kun personlige venner, de er også i familie, eftersom dronning Anne-Maries afdøde mand, kong Konstantins far var fætter til prins Philip, som døde den 9. april 2021.