Dobbelt op på fødselsdag: Marie-Chantal og sønnen fylder år
Der er meget at fejre i dag hjemme hos kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal. Både Marie-Chantal og Odysseas Kimon, parrets næstyngste søn, fylder nemlig år i dag, 17. september.
Kronprinsesse Marie-Chantal kan fejre sin 52-års fødselsdag, mens Odysseas Kimon kan putte 16 lys i kagen i dag.
Fejring med familien
På sådan en dag, hvor der er dobbelt op på fødselsdag, kan det være, at alle kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantals fem børn kommer til fejring i familiens store lejlighed på Madison Avenue i New York, hvor de har boet i flere år.
Udover den ene af dagens fødselarer, Odysseas Kimon, har kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal børnene Maria-Olympia, 24, Konstantin-Alexios, 21, Achileas Andreas, 20 og Aristides Stavros på 12.
Kronprinsparret kunne 1. juli i år fejre sølvbryllup.
BILLED-BLADET ønsker Marie-Chantal og Odysseas Kimon stort tillykke i dag!