7. feb. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Anne-Marie udlånte særligt diadem til bruden: Alle svigerdøtrene har fået lov

Chrysí Vardinogianni.
Chrysí Vardinogianni.
Foto: Hanne Juul
Chrysí Vardinogianni havde lånt et helt særligt diadem af dronning Anne-Marie.

Chrysí Vardinogianni bjergtog den lille plads foran Sankt Nicholas Ragavas-kirken i Athen, da hun kort før klokken 18 lokal tid ankom til sit og Nikolaos de Greces bryllup.

Bruden bar en kropsnær kjole designet af den græske designer Costarellos med et overdådigt slør sat til.

Hun fuldendte sit flot opsatte hår med et diadem, som dronning Anne-Marie har lånt til sin svigerdatter på den store dag.

Faktisk har alle dronning Anne-Maries svigerdøtre båret diademet på deres bryllupsdag.

Der er tale om et diadem, som dronning Ingrid og kong Frederik 9. gav til prinsesse Anne-Marie på hendes 18-års fødselsdag i 1964.

Ifølge Order of Splendor fik dronning Ingrid skabt diademet til Anne-Marie ud af nogle brocher, hun selv havde arvet. Det er siden da blevet lånt til dronning Anne-Marie og kong Konstantins svigerdøtre Marie-Chantal, Tatiana og Nina ved deres bryllupper i henholdsvis 1995, 2010 og 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-02-07/diadem.jpg
Marie-Chantal i 1995, Tatiana i 2010 og Nina i 2022.
Foto: Aller Media DK, Hanne Juul

Læs mere om: