
Efter lykkelig besked til kronprins Pavlos og hans familie: Holder de fast i denne danske forbindelse?

Dagen før juleaften, den 23. december, delte den græske kongefamilie en dejlig nyhed om, at flere af dem havde fået deres græske statsborgerskab tilbage efter 30 år.
Kongefamilien fik i 1994 frataget deres statsborgerskab, men valgte så for nylig valgte at ansøge om at få det tilbage, hvilket så blev godkendt.
I forbindelse med ansøgningen valgte de at frasige sig deres titler, så de nu hedder ”De Gréce” til efternavn.
Blandt ansøgerne er dronning Anne-Maries fem børn og fem af hendes børnebørn, ifølge græske medier.
Flere af de medlemmer af den græske kongefamilie, der har fået deres statsborgerskab tilbage har også været prinser og prinsesser af Danmark, der fik et dansk diplomatpas, de kunne rejse med, dengang de mistede det græske statsborgerskab.

Om de vælger at beholde deres danske pas, nu hvor de har fået deres græske statsborgerskab tilbage, vides endnu ikke.