Et af de største øjeblikke i kongens liv! Sådan blev en ung Konstantin sin nations store idol
Kong Konstantin begraves mandag i Athens Metropolis-katedral, og BILLED-BLADET sender live fra pladsen foran kirken i den græske hovedstad fra klokken 09.30 dansk tid.
For mange år siden var en ung Konstantin hele Grækenlands store helt af en ekstraordinær årsag.
Konstantin levede som dreng og ung mand i 1950’erne en beskyttet tilværelse med privatskole og masser af sportsaktiviteter.
Netop sport optog ham meget, og han var en dygtig sejlsportsmand.
Konstantin gik hele vejen
I 1960 blev han landets nationale stolthed, da han blev udtaget til De Olympiske Lege i Rom.
Den flotte, seje powerprins erobrede en OL-guldmedalje med sit hold i sejlsportsdisciplinen dragebåd.
Det skete i farvandet ud for Napoli i Italien, og det var faktiskden første guldmedalje, Grækenland havde vundet i hele 50 år, hvilket gjorde Konstantin til nationalhelt.
Græsk helt
Da han vendte hjem til Grækenland, blev han tiljublet overalt.
Kong Konstantin har senere beskrevet OL-triumfen som den ene af de to lykkeligste begivenheder i hans liv.
Den anden triumf kom et par år senere, da han endelig vandt sin Anne-Maries hjerte.