Fejrede jul med børn og børnebørn: Dronning Anne-Marie omgivet af hele familien
Til jul samles mange familier.
Det var også tilfældet for dronning Anne-Marie, som fejrede højtiden med alle sine nærmeste.
På Instagram har Anne-Maries svigerdatter, Marie-Chantal, delt et billede af hele familien i deres flotteste gallalooks.
- Glædelig jul fra os alle sammen, skriver hun til billedet.
På billedet kan man se, at Anne-Marie er omgivet af alle sine fem børn og deres partnere, Alexia og Carlos Morales Quintana, Pavlos og Marie-Chantal, Nikolaos, Theodora og Matthew Kumar samt Philippos og Nina.
Alle ni børnebørn, Arrietta, Ana Maria, Carlos, Amelia, Maria-Olympia, Konstantin-Alexios, Achileas Andreas, Odysseas Kimon og Aristedes Stavros, var desuden til stede.
Få dage inden jul annoncerede familien, at de efter 30 år igen har fået græsk statsborgerskab.
I en dybfølt pressemeddelelse oplyste familien, at de i samme forbindelse har valgt at frasige sig deres titler og i stedet tage et efternavn.
Familiemedlemmerne har valgt navnet ”De Gréce” efter deres onkel, prins Michael af Grækenland og Danmark, der også brugte navnet Michel de Gréce.
Modsat sine fem børn har dronning Anne-Marie ikke ansøgt om statsborgerskab i Grækenland, og tager derfor ikke efternavnet.
Læs mere om det i artiklen herunder: