23. jan. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Ingen vidste det før nu: Billederne afslører, at Nikolaos havde sin elskede med til kongelig kærlighedsfest

Nikolaos de Grece
Nikolaos de Grece
Foto: Hanne Juul
For dronning Anne-Maries søn Nikolaos har det seneste halve års tid budt på meget godt ovenpå en svær tid efter skilsmissen fra prinsesse Tatiana. Nu skal Nikolaos ifølge flere internationale medier giftes igen.

Ifølge flere græske og internationale medier har dronning Anne-Maries søn Nikolaos de Grece, tidligere prins Nikolaos, været på knæ for at fri til sit hjertes udkårne Chrysí Vardinogianni, som har sagt ja tak til et bryllup.

Nikolaos blev skilt fra prinsesse Tatiana sidste år i april, og den efterfølgende tid må have været hård.

Nikolaos virkede dog i fin form, da han var til sin søster prinsesse Theodora og Matthew Kumars bryllup i Athen i Grækenland den 28. september sidste år.

Ved den lejlighed tog Nikolaos sig på fantastisk vis af sin mor dronning Anne-Marie både til forfesten fredag aften, og til lørdagens romantiske bryllup i Metropolis-katedralen den 28. september 2024, hvor BILLED-BLADETs udsendte team af journalister og fotografer var til stede og fulgte alle bryllupsgæster og den græske kongefamilie gå ind og ud af kirken i hjertet af Athen.

Nikolaos og dronning Anne-Marie
Nikolaos og dronning Anne-Marie
Foto: Hanne Juul

Nikolaos havde sin forlovede med til kærlighedsfest i Athen

En af gæsterne til prinsesse Theodora og Matthew Kumars vielse i kirken og til den efterfølgende fest på et luksushotel lige udenfor den græske hovedstad var faktisk Nikolaos kommende hustru Chrysí Vardinogianni.

Ved en nærmere gennemgang af billederne fra den kongelige kærlighedsfest i Athen kunne vi se Chrysí Vardinogianni ankomme i en smuk kjole til Metropolis-katedralen, hvor mange lokale var til stede sammen med det internationale pressekorps for at følge med i den store begivenhed.

Chrysí Vardinogianni
Chrysí Vardinogianni
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: