6. feb. 2025
Af Malan Joensen

Klar til bryllup: Marie-Chantal i luksuriøst look med royal reference

Marie-Chantal til generalprøve i Athen. I baggrunden sønnen Konstantin-Alexios. 
Marie-Chantal til generalprøve i Athen. I baggrunden sønnen Konstantin-Alexios.
Foto: Ndpg/Backgrid/Ritzau Scanpix
Pavlos' hustru Marie-Chantal var til generalprøve forud for fredagens bryllup i et klassisk, smukt look.

Onsdag samledes store dele af den græske kongefamilie ved Skt. Nicholas Ragavas-kirken i Athen, hvor Nikolaos de Grece og Chrysí Vardinogianni skal giftes fredag.

Anledningen var generalprøven forud for vielsen, og selv om den begivenhed ikke kalder på det store skrud, så var Marie-Chantal som altid ulasteligt klædt - og også med en finurlig royal reference.

Ifølge Royal Fashion Police var Marie-Chantal iført en ny såkaldt "Prince of Wales"-uldjakke fra Chloé til 2.590 euro, svarende til omtrent 19.300 kroner.

Dertil et par klassiske grå bukser og beige sweater af ukendt oprindelse samt et par nye Prada-stiletter til 930 euro, lige knap 7.000 danske kroner.

Om armen bar hun en Birkin 25 i farven Sauge fra Hérmes, der kan koste mellem 100.000-180.000 kroner.

De smarte briller er fra Oliver Peoples.

Se billederne af Marie-Chantal og familien i galleriet herunder:

Nikolaos de Grece og familien ankommer til generalprøven inden brylluppet


Mere om: