Kongelig bryllupsdag: Prinsesse Nina deler privat billede fra bryllupsforberedelserne
Dronning Anne-Marie og kong Konstantins søn og svigerdatter prins Philippos og prinsesse Nina kan søndag fejre, at det er et år siden, de gav hinanden deres ja i Mitropolis-katedralen i Athen.
Det lykkelige brudepar var allerede i december året forinden blevet viet borgerligt i Schweiz, men på grund af den daværende coronasituation var det udelukkende Philippos' og Ninas fædre, der kunne være med til vielsen.
I oktober 2021 tog de revanche og holdt et brag af en bryllupsfejring i Grækenland med gæster fra nær og fjern.
Som en form for optakt til bryllupsdagen har prinsesse Nina i denne uge delt et par private billeder fra bryllupsforberedelserne på sin Instagramprofil.
Her ser man blandt andet, hvordan prinsessen står med en buket blomster i hånden.
Se billederne ved at klikke her.
Herunder kan du få et gensyn med alle de kongelige, der var med til at fejre prins Philippos og prinsesse Nina på den rørende bryllupsdag: