Læs også
Sender den sødeste hilsen: Marie-Chantal og Pavlos omgivet af ægte kærlighed
Kronprins Pavlos fyldte 57 år den 20. maj, og dagen gik bestemt ikke ubemærket hen.
Den dansk-græske far til fem blev nemlig fejret af tre af sine børn samt fru Marie-Chantal.
Det har kronprinsessen afsløret på Instagram, hvor hun har postet et foto af familien. Her kan man se dagens fødselar omgivet af sønnerne Konstantin Alexios og Aristidis-Stavros, datteren Maria-Olympia og Marie-Chantal.
- En lille fødselsdagsfejring med vores London-hold. Tillykke med fødselsdagen til min nummer et, skriver hans hustru gennem 29 år under billedet.
Kronprins Pavlos blev fejret med kage i familiens London-hjem, men han måtte dog undvære sønnerne Achileas-Andreas og Odysseas-Kimon.