28. feb. 2024
Af Josephine Sjelhøj

Kronprinsesse Marie-Chantal skilte sig ud fra mængden: Til mindehøjtidelighed for svigerfar i vinrødt look

Kronprinsesse Marie-Chantal.
Kronprinsesse Marie-Chantal.
Foto: Chris Jackson/Ritzau Scanpix
Kronprinsesse Marie-Chantal adskilte sig fra de andre gæster, da hun ankom til mindehøjtideligheden for kong Konstantin.

Tirsdag var en lang række europæiske kongelige samlet, da der blev holdt mindehøjtidelighed for afdøde kong Konstantin i St. George’s Chapel på Windsor Castle.

Mens størstedelen af gæsterne var iklædt outfits i marineblå, havde kronprinsesse Marie-Chantal valgt noget mere opsigtsvækkende til mindehøjtideligheden for sin svigerfar.

Hun var nemlig iklædt vinrødt fra top til tå.

Ifølge Royal Fashion Police bar kronprins Pavlos’ hustru en kjole med asymmetrisk krave og et tilhørende sjal fra Mary Katrantzou.

Kjolen havde hun stylet med et par klassiske Gianvito Rossi-stiletter, der ligeledes var i den røde farve.

Kronprinsesse Marie-Chantal havde desuden valgt en sort Prada-taske og et par eksklusive øreringe fra BVLGARI. Øreringene har en svimlende pris på 74.000 danske kroner ifølge den kongelige modeblog.

´´
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Foto: Chris Jackson/Ritzau Scanpix

Læs mere om: