Læs også
Her er alle dronning Anne-Marie og kong Konstantins børnebørn
Kong Konstantin og dronning Anne-Marie har pakket hjemmet i det græske paradis Porto Heli ned for at flytte til Athen, skriver det græske medie Proto Thema.
Den luksuriøse bolig i Porto Heli har været i familiens eje siden 2015, men nu forlader parret altså havnebyen til fordel for hovedstaden.
Ifølge det græske medie er køberen af kong Konstantin og dronning Anne-Maries smukke hus en bulgarsk forretningsmand, der arbejder med telekommunikation.
Handlen skulle efter sigende være kommet i stand via personlige kontakter og ikke gennem et ejendomsmæglerfirma.
Med flytningen til Athen kommer kong Konstantin og dronning Anne-Marie nu tættere på sønnen prins Nikolaos og svigerdatteren prinsesse Tatiana.