Nu sker det også for den yngste søn: Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos får en helt ny hverdag
Næsten siden kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal blev gift tilbage i 1995, har de været vant til at have hjemmeboende bor, for allerede året efter, i 1996, fødte hun parrets førstefødte.
Datteren Prinsesse Maria-Olympia fik i 1998 lillebroren prins Konstantin-Alexios, og i 2000 kom der endnu en lillebror til, nemlig prins Achilleas-Andreas.
De tre ældste er flyttet hjemmefra, og nu er turen kommet til familiens yngste.
Prins Odysseus Kimon, der senere på måneden fylder 19 år, flyver nemlig fra reden.
- Jeg kan slet ikke forstå, at reden nu er tom. Denne lille, store mand tager på kostskole i morgen, skriver kronprinsesse Marie-Chantal på Instagram til et billede af hende og kronprins Pavlos sammen med deres yngste søn.
For første gang siden 1996 skal parret derfor nu vænne sig til en hverdag uden hjemmeboende børn.
Parret bor til daglig i New York i USA.