25. jul. 2024
Af Marianne Singer

Ny detalje om kongeligt bryllup: Her skal prinsesse Theodora giftes

Prinsesse Theodora og Matthew Kumar. 
Prinsesse Theodora og Matthew Kumar.
Foto: Kaspar Wenstrup
Dronning Anne-Maries yngste datter, prinsesse Theodora, skal til september giftes et for den græske kongefamilie meget betydningsfuldt sted.

Torsdag bekræftede den græske kongefamilies talskvinde Ivi Macris overfor BILLED-BLADET, at dronning Anne-Marie og kong Konstantins datter prinsesse Theodora, 41, og hendes forlovede Matthew Kumar siger ja til hinanden den 28. september i den græsk-ortodokse Metropolis-katedral i Athen.

Katedralen i det centrale Athen har gennem året været centrum for en lang række vigtige begivenheder og fejringer i den græske kongefamilie.

Det var således i Metropolis-katedralen, at kong Konstantin og dronning Anne-Marie fredag den 18. september 1964 blev gift.

Vielsen fandt sted to uger efter daværende prinsesse Anne-Maries 18 års fødselsdag.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-25/19951103-234247-3_8Mb.jpg
Prinsesse Anne-Marie og kong Konstantin ved deres bryllup i september 1964.
Foto: Steen Jacobsen/Ritzau Scanpix

I nyere tid blev dronning Anne-Maries søn, prins Philippos, gift med prinsesse Nina i katedralen den 23. oktober 2021.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-25/_HJP3410.jpg
Prins Philippos og prinsesse Nina på deres bryllupsdag.
Foto: Hanne Juul

Knap halvandet år efter, den 16. januar 2023, strømmede kongelige fra hele Europa til katedralen i Athen for et sidste farvel til kong Konstantin, der gik bort den 10. januar 2023.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-25/_HAN6914-1.jpg
Kong Konstantins begravelse i 2023.
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: