Nye portrætter offentliggjort: Her er de officielle bryllupsbilleder af Philippos og Nina
Dronning Anne-Marie og kong Konstantins yngste søn prins Philippos blev i weekenden gift med sin prinsesse Nina.
Faktisk var det anden gang, parret gav hinanden deres ja, for de blev borgerligt viet i Schweiz i december sidste år. På grund af den daværende coronasituation deltog kun brudeparrets forældre som vidner dengang, så det har helt sikkert været en stor glæde for parret at kunne invitere venner og familie til stort bryllup denne weekend.
Se de officielle bryllupsbilleder af prins Philippos og prinsesse Nina i galleriet over artiklen.
Fejringen begyndte allerede fredag den 22. oktober, hvor prins Philippos og prinsesse Nina inviterede til aftenfest på en stor eksklusiv restaurant ved Vouliagmeni-søen en halv times kørsel udenfor det centrale Athen.
Lørdag blev prins Philippos og prinsesse Nina kirkeligt viet i Mitropolis-kirken i Athen, hvor venner og familie dukkede op i smukke kjoler og jakkesæt.
Brudgommens forældre kong Konstantin og dronning Anne-Marie inviterede søndag til reception på den fornemme Yacht Club i Piræus en halv times kørsel fra Athen. Læs mere om det herunder.
Se de officielle bryllupsbilleder af prins Philippos og prinsesse Nina i galleriet over artiklen.