18. okt. 2023
Af Christinna Braun, Pia Meisner

Øv! Kronprinsesse Marie-Chantal måtte rette tøjkiks til prins Christians 18-års fødselsdag

Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos.
Foto: Hanne Juul
Kronprinsesse Marie-Chantal oplevede et lille tøjkiks til det store gallataffel. Hun rettede det heldigvis hurtigt.

Kronprinsesse Marie-Chantal er nok langt fra den eneste – og hun er helt sikkert heller ikke den sidste – der har været ude for et lille tøjkiks til en offentlig begivenhed.

Marie-Chantal, 55, som har været gift med græske kronprins Pavlos i knap 30 år, deltog søndag i det flotte gallataffel på Christiansborg Slot i anledning af prins Christians 18-års fødselsdag.

Parret ankom sammen til festen – kronprins Pavlos i sit stiveste gallapuds, og kronprinsesse Marie-Chantal i en lys, plisseret gulvlang kjole med lange ærmer.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-18/_han2127.jpg
Kronprinsesse Marie-Chantal og kronprins Pavlos til prins Christians 18-års fødselsdag.
Foto: Hanne Juul

I sine lyse lokker bar kronprinsesse Marie-Chantal dronning Sophies diamantdiadem, og i aftenens anledning bar hun også den græske St. Olgas og St. Sofias orden.

Desværre må der være sket en lille misforståelse om, hvordan denne orden skal vende.

I hvert fald bar kronprinsesse Marie-Chantal St. Olgas og St. Sofias orden over venstre skulder ved ankomsten til Christiansborg Slot, men senere inde i Riddersalen havde ordenen skiftet retning til over højre skulder.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-18/mcorden.jpg
Til venstre ses Marie-Chantal ved ankomsten, til højre ses hun inde i Riddersalen.
Foto: Lars H. Laursen og Hanne Juul

Læs mere om kronprinsesse Marie-Chantals overdådige diamantdiadem herunder.

Det store diamantdiadem har oprindeligt tilhørt Konstantin 1. af Grækenlands hustru, dronning Sophie. Hun fik det af sine forældre, det tyske kejserpar, da hun giftede sig med Grækenlands kommende konge i 1889.
Diademet gik i arv i den græske kongefamilie og blev siden et af Anne-Maries svigermor, dronning Frederikas, yndlingssmykker.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-18/_han21271.jpg
Marie-Chantal med diademet til prins Christians fødselsdag.
Foto: Hanne Juul

I 1963 lånte dronning Ingrid diademet, da hun var med til at fejre 100-året for det græske kongehus.
Det var nemlig en dansk prins, der i 1863 blev valgt til konge af landet. Dronning Frederika (1917-81) var gift med kong Paul af Grækenland, og hun var den, der sidst blev set med det kostbare diadem. Mange regnede med, at det var gået i arv til dronning Anne-Marie, men hun viste sig dog aldrig med det, og folk begyndte efterhånden at undre sig: Var diademet mon blevet solgt eller stjålet? Der skulle gå mere end 30 år, før det pragtfulde diadem atter dukkede op – på hovedet af Anne-Maries svigerdatter kronprinsesse Marie-Chantal til dronning Margrethes 40-års regeringsjubilæum i 2012.

Herunder ses Marie-Chantal med diademet til dronning Margrethes 40-års regeringsjubilæum i 2012.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-10-18/bb-895255.jpg
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: