På etårsdagen for Konstantins død: Dronning Anne-Marie samlede familien ved graven
Onsdag den 10. januar 2024 er det et år siden, at kong Konstantin døde.
Han blev 82 år gammel. Kongen gik bort efter længere tids sygdom.
Begravelsen fandt sted i Mitropolis-katedralen, hvor hans familie og en række udenlandske kongelige tog deres afsked med kong Konstantin.
Efter begravelsen fra Mitropolis-katedralen i Athen blev kong Konstantin stedt til hvilke ved den kongelige familiegravplads ved slottet Tatoi nord for den græske hovedstad.
På årsdagen for hans død har dronning Anne-Marie samlet familien.
Det meddeler den kongelige blogger Andreas Megos, der også bringer billeder af familien på sin Instagram.
Han skriver, at det var en tæt kreds af familien, der var til stede ved Tatoi.
Først skulle familie ifølge bloggeren have været til en mindehøjtidelighed, hvorefter de så skulle være taget hen til kong Konstantins gravsted.
Foruden dronning Anne-Marie var hendes børn kronprins Pavlos, prinsesse Alexia, prins Nikolaos i selskab med sin hustru prinsesse Tatiana, prinsesse Theodora og prins Philippos, som også var i selskab med sin hustru prinsesse Nina.
Derudover var kong Konstantins søstre dronning Sofia og prinsesse Irene.
Ceremonien var privat for familien.
Efterfølgende samledes familiemedlemmerne til en frokost i byen Kifissia.