27. sep. 2024
Af Ulrik Ulriksen, Marianne Singer

Prins Nikolaos måtte træde til: Dronning Anne-Maries ankomst skabte tumultagtige scener

Dronning Anne-Marie og prins Nikolaos
Dronning Anne-Marie og prins Nikolaos
Foto: Hanne Juul
Det skabte stor begejstring men også en del forvirring blandt de lokale, da dronning Anne-Marie her til aften ankom til velkomstmiddag i Athen i anledning af sin datter prinsesse Theodora og Matthew Kumars vielse lørdag.

Dronning Anne-Marie og hendes familie er utroligt populære i Grækenland, og det skabte her til aften tumultagtige scener ved Anne-Maries ankomst til fredagsfest før prinsesse Theodoras og Matthew Kumars lørdagsbryllup i Metropolis-katedralen i Athen.

Fredag aften var mange lokale fans og et stort antal mediefolk fra lokale tv-stationer sammen med Billed-Bladets udsendte klar til at tage imod dronning Anne-Marie og hendes familie ved Villa Ilissia, hvor velkomstmiddagen for lørdagens brudepar og deres 250 gæster blev afviklet.

Dronning Anne-Marie ankom til fods til festen sammen med prins Nikolaos og prinsesse Theodora samt Matthew Kumar.

Allerede under spadsereturen løb mange af de lokale fotografer meget tidligt hen til dronning Anne-Marie og hendes gruppe.

Dronning Anne-Marie havde Nikolaos ved sin side

Foran indgangen til Villa Ilissia løb det hele lidt at sporet, da de mange lokale pressefolk i deres iver for at få gode billeder kom til at stå alt for tæt på dronning Anne-Marie og prins Nikolaos samt prinsesse Theodora og Matthew Kumar.

Fotografer og journalister fra de græske medier var næsten ved at falde over hinanden foran dronning Anne-Marie, der heldigvis havde prins Nikolaos ved sin side, og han gjorde, hvad han kunne, for at mane til ro.

Dronning Anne-Marie og prins Nikolaos
Dronning Anne-Marie og prins Nikolaos
Foto: Hanne Juul

Anne-Marie tog det hele i stiv arm, og hun og Nikolaos gik sammen med aftenens hovedpersoner Theodora og Matthew indenfor til festen med et smil på læben.

Læs mere om: