5. jan. 2025
Af Julie Lund Rosenfeldt Isen

Prinsesse Maria-Olympia ligger langt over sin mor: Så meget har hun shoppet for

Prinsesse Maria-Olympia og kronprinsesse Marie-Chantal
Prinsesse Maria-Olympia og kronprinsesse Marie-Chantal
Foto: Hanne Juul
En ny liste viser, at prinsesse Maria-Olympia har brugt mange flere penge end kronprinsesse Marie-Chantal.

Modebloggen UFO No More har offentliggjort en ny liste, der viser, hvor mange penge de kongelige kvinder har brugt på nyt tøj i 2024.

Modebloggen tager dog forbehold for, at visse stykker tøj er skræddersyet, og at man derfor ikke kender den helt præcise pris – ligesom visse outfits ikke er blevet identificeret.

Men hvis man dykker ned i tallene på listen, kan man finde mange sjove informationer.

Blandt andet viser det sig, at prinsesse Maria-Olympia har brugt langt flere penge på tøj end sin mor, kronprinsesse Marie-Chantal, i det forgangne år.

Den græske prinsesse indtager nemlig en andenplads på listen over, hvem der har båret nyt tøj for flest penge – kun overgået af fyrstinde Charlene fra Monaco.

Prinsesse Maria-Olympia har nemlig ifølge UFO No More båret nyt tøj for 246.688,63 euro – eller cirka 1,8 millioner kroner.

Hendes mor, kronprinsesse Marie-Chantal, ligger på en 8. plads med et tøjforbrug på 117.196,38 euro, der svarer til cirka 874.000 kroner – altså, omkring en million kroner mindre end datteren.

https://imgix.billedbladet.dk/2025-01-04/20240927_HAN3982-%281%29.jpg
Prinsesse Maria-Olympia og kronprinsesse Marie-Chantal
Foto: Hanne Juul

Det skal dog selvfølgelig også nævnes, at UFO No More jo ikke ved, om prinsesse Maria-Olympia og kronprinsesse Marie-Chantal har betalt fuld pris for deres nye tøj – eller om noget er købt med rabat eller givet i gave.

Men listen viser i hvert fald værdien af de nye stykker tøj, som de har båret i 2024.

Se den fulde liste i artiklen herunder, hvor man også kan se, hvor mange penge blandt andet dronning Mary og prinsesse Marie har båret nyt tøj for:

Mere om: