2. okt. 2024
Af Maria Hoang

Prinsesse Theodora og Matthew Kumar dansede deres første dans til populært hit

Prinsesse Theodora og Matthew Kumar.
Prinsesse Theodora og Matthew Kumar.
Foto: Hanne Juul
Det var til tonerne af et helt særligt hit, at prinsesse Theodora og Matthew Kumar dansede deres første dans som mand og kone.

Efter en overdådig bryllupsceremoni lørdag i Metropolis-katedralen i Athen, holdt prinsesse Theodora og Matthew Kumar efterfølgende et brag af fest på One&Only Aesthesis Hotel i Glyfada uden for Athen.

Den græske udgave af Hello! Magazine har fået eksklusiv adgang til festlighederne, og mediet afslører blandt andet, hvilken sang parret dansede deres første dans til.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-02/20240928_HJP3647.jpg
Prinsesse Theodora og Matthew Kumar efter bryllupsceremonien.
Foto: Hanne Juul

Ifølge det græske ugeblad gjorde parret deres entre til festen til tonerne af "Simply the Best" af Tina Turner og "This Will Be an Everlasting Love" af Natalie Cole.

Til deres første dans som mand og kone havde brudeparret valgt sangen "Yellow" af det britiske band Coldplay.

Selv samme sang er i øvrigt for nyligt blevet brugt – også til et bryllup: I den seneste sæson af Netflix-serien "Bridgerton" bliver Penelope og Colin gift til en romantisk strygerversion af "Yellow".

Læs mere om: