Restaureres efter katastrofe: Se billederne fra kongeligt familieslot og deres sidste hvilested
Engang stod slottet Tatoi smukt lidt midt i en pragtfuld skov af cypresser og eukalyptustræer, men det er efterhånden mange år siden.
Det historiske slot nord for Athen var i mange år den græske kongefamilies residens, men efter kong Konstantin og dronning Anne-Marie forlod slottet i al hast efter militærkuppet i 1967 og flygtede i eksil, er den historiske bygning gået i forfald.
I 1994 blev slottet overtaget af den græske stat, og siden har det været frem og tilbage med planerne om, hvad der skulle ske med Tatoi.
Den endelig plan endte med, at Tatoi skulle restaureres og omdannes til museum, hvilket den græske regering afsatte næsten en milliard kroner til.
I 2021 blev området ramt af en af de voldsomme skovbrande, der har hærget de seneste år, og hvad der engang var et frodigt og smukt skovområde, blev hurtigt gråt og goldt. Omkring selve slottet blev der bygget et brandhæmmende hegn, der skærmede for de voldsomme flammer.
Restaureringen af slottet er lige nu i fuld gang, og det forventes, at museet åbner i 2025 – og de grønne planter er heldigvis vokset op af den brændte jord og er ved at forvandle grunden til det frodige område, det var før branden.
I galleriet herunder kan man se billeder af Tatoi-området før branden, der ødelagde den smukke natur.
Billeder fra den kongelige kirkegård nær slottet Tatoi i Grækenland i 2018
Herunder ses billeder fra 2023 af Tatoi-slottet og en del af den kongelige kirkegård, hvor mange fra den græske kongefamilie er begravet, heriblandt kong Konstantin og hans forældre, kong Paul 1. og dronning Frederika.
Den royale, græske blogger Andreas Megos har delt flere billeder fra restaureringen, hvor man kan se, hvor frodigt og grønt området igen er blevet.
De nye billeder kan ses ved at klikke her.