2. okt. 2024
Af Majken Munk

Skulle passe perfekt til prinsesse Theodora: Så lang tid arbejdede designeren med historisk slør

Prinsesse Theodora
Prinsesse Theodora
Foto: Hanne Juul
Prinsesse Theodora, datter af dronning Anne-Marie, blev i weekend gift. Hun havde et historisk slør på til vielsen, der krævede meget af designeren.

I weekenden blev kærligheden mellem prinsesse Theodora og Matthew Kumar fejret i stor stil.

Fejringen strakte sig over en weekend, hvor parret blev viet lørdag eftermiddag i Metropolis-Katedralen i Athen.

Prinsesse Theodora, der er den yngste datter af dronning Anne-Marie og afdøde kong Konstantin, bar en specialdesignet brudekjole lavet af designeren Celia Kritharioti.

Helt særlige detaljer hendes brudelook var blandt andet hendes diadem samt det slør, som hun bar ved vielsen.

Begge dele har nemlig en lang kongelig historie.

Sløret er fra dronning Ingrids mor kronprinsesse Margareta af Sverige, der bar det ved sit bryllup med den svenske kronprins Gustav Adolf i 1905.

Siden har dronning Ingrid samt hendes tre døtre dronning Margrethe, prinsesse Benedikte og dronning Anne-Marie haft sløret på, da de blev viet.

Derudover er det også blevet båret af prinsesse Alexandra, datter af prinsesse Benedikte, og prinsesse Alexia, datter af dronning Anne-Marie.

Dronning Mary bar også sløret, da hun i 2004 giftede sig med daværende kronprins Frederik.

Derfor krævede det da også noget af den græske designer, da hun fik det historiske slør i hænderne.

Prinsesse Theodora med det smukke, historiske slør.
Prinsesse Theodora med det smukke, historiske slør.
Foto: Hanne Juul

Celia Kritharioti Haute Couture oplyser til BILLED-BLADET, at arbejdet har taget en måned.

”Det kongelige slør har været opbevaret i det historiske atelier i en hel måned for at sikre, at det passede perfekt til prinsessen”, understreger Celia Kritharioti Haute Couture.

Prinsesse Theodora bar det historiske Cartier-diadem, der også stammer fra dronning Ingrids mor kronprinsesse Margareta, der fik det i forbindelse med sit bryllup med den svenske kronprins.

Dronning Anne-Marie arvede diademet, da dronning Ingrid døde i 2000.

Cartier-diademet er opkaldt efter juveleren, der lavede det i 1904.

Foruden at have stået for brudekjolen, var det også Celia Kritharioti Haute Couture, der stod bag brudens mor dronning Anne-Maries look til vielsen.

Læs mere om: