
Vi sender live fra royalt vinterbryllup i Athen: Se dronning Anne-Marie ankomme til Nikolaos og Chrysis kærlighedsfest
Det bliver en oplevelse ud over det sædvanlige at se med, når familie og venner ankommer til Nikolaos de Grece og Chrysi Vardinogiannis vielse i Sankt Nicholas Ragavas-kirken i Grækenlands hovedstad Athen.
Nikolaos og Chrysi vil være omgivet af dronning Anne-Marie og den græske kongefamilie ved brylluppet, og det bliver bestemt også interessant at se Chrysis familie anført af brudens far Giorgos, der er en af Grækenlands mest berømte rigmænd.

Vi sender direkte fra klokken 16.00
Vi sender direkte fra klokken 16.00, når de første begynder at ankomme til kirken ved foden af Akropolis, og det er klokken 17.00, at klokkerne ringer, og vielsen indledes.
Når brudeparret og deres familie og venner kommer ud af kirken efter vielsen, sender vi naturligvis også live, og det ventes at være fra klokken 18.00, at man igen kan følge med i årets store royale vinterbryllup direkte på billedbladet.dk.
