Wow! Sådan pynter Marie-Chantal og Pavlos deres overdådige juletræ
Kronprins Pavlos, der er søn af dronning Anne-Marie og kong Konstantin, og kronprinsesse Marie-Chantal går ikke ned på juleglæde!
Hos den kongelige familie har juletræet fået sin plads i stuen, og de har også allerede været i gang med pynten. Det ses på en ny video, kronprinsesse Marie-Chantal har lagt op på sin Instagramprofil.
BILLED-BLADET har lov til at dele den dejlige video.
Her ses kronprins Pavlos i fuld gang med at sætte den glimtende stjerne i toppen af træet, mens han får hjælp af sønnen Achileas ”Achi” Andreas på 21 år. De to kongelige herrer sætter fut i julehumøret til tonerne af ”Let It Snow! Let It Snow! Let It Snow!”.
På juletræet har familien valgt at pynte med store grankogler, julemænd samt julekugler og julepynt i guld-nuancer.
En skinnende lyskæde får hele træet til at lyse op i kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantals luksuriøse stue.
Familien bor til daglig i New York, hvor kronprinsesse Marie-Chantal bl.a. arbjeder med sit børnetøjmærke www.mariechantal.com.
Kronprins Pavlos og kronprinsesse Marie-Chantal har sammen børnene Maria-Olympia, 25, Konstantin-Alexios, 23, Achileas Andreas, 21, Odysseas Kimon, 17, og Aristedes Stavros på 13.
Se videoen af kronprins Pavlos og Achi, der sætter julestjernen på træet herunder.