Her er listen: Alle disse kongelige børn fylder 18 i år
Det er lidt af et 18-års fødselsdags-år for en lang række kongelige familier i 2023.
Vi har samlet en liste over alle de kongelige børn og børn af kongelige medlemmer, som fylder 18 i år.
Se dem herunder.
Prins Christian, Danmark.
Kronprinsparrets ældste søn, prins Christian, fylder 18 år d. 15. oktober. Når han har fødselsdag har han gået et par måneder i 3.g på Ordrup Gymnasium, hvor han går i skole. Vi kan se frem til en stor og flot fejring af Danmarks kommende konge, når han bliver myndig.
Det kan du læse meget mere om herunder:
Prinsesse Leonor, Spanien.
Spaniens tronfølger prinsesse Leonor fylder 18 år den 31. oktober. Leonor er nr. 1 i arvefølgen efter sin far, kong Felipe. Hun læser til daglig på den internationale gymnasielinje på UWC Atlantic College i Wales.
Prinsesse Alexia, Holland.
Hollandske prinsesse Alexia fylder 18 år den 26. juni. Alexia er mellemste barn af det hollandske kongepar, kong Willem-Alexander og dronning Maxima. Prinsessen bor til daglig i Wales, hvor hun går på den internationale gymnasielinje på UWC Atlantic College, ligesom spanske prinsesse Leonor. Kong Willem-Alexander har også selv læst på Atlantic College.
Leah Isadora, Norge.
Norske prinsesse Märtha Louises mellemste datter, Leah Isadora, fylder 18 år den 8. april. Leah Isadora har skabt sig en karriere som influencer og vandt i januar Vixens Årets Influencer i kategorien Beauty for anden gang.
Prins Sverre Magnus, Norge.
Norges prins Sverre Magnus fylder 18 år den 3. december. Sverre Magnus er yngste barn af kronprins Haakon og kronprinsesse Mette-Marit. Han går til daglig på Elvebakken gymnasium i Oslo på linjen Informationsteknologi og medieproduktion.
Carlos Morales Quintana.
Carlos, som er eneste søn af græske prinsesse Alexia og Carlos Morales Quintana, fylder 18 år den 30. juli. Han er dronning Anne-Marie og kong Konstantins 8. barnebarn ud af 9.
Prins Hashem, Jordan.
Prins Hashem af Jordan fylder 18 år den 30. januar. Prins Hashem er yngste barn af kong Abdullah og dronning Rania. Abdullah og Rania har udover prins Hashem børnene kronprins Hussein, prinsesse Imas og prinsesse Salma.