Læs også
Mange kender intet til dem: Dronning Maximas tre halvsøstre deler nyt familiebillede
Dronning Maxima er kendt for at være en yderst stilsikker dame, som hverken er bange for farver eller markante detaljer.
Begge dele beviste hun, da hun onsdag deltog i 50-års jubilæet for Northern Development Company i den hollandske by Assen.
Den hollandske dronning bar et smart jakkesæt i rødt og hvidt hanefjedsmønster fra et af hendes yndlingsmærker – nemlig Natan.
Men det var især dronning Maximas markante og matchende accessories, der løb med opmærksomheden.
Dronningen bar nemlig en stor, blød hat, der med sin mørkerøde farve stod flot til både jakkesættet og dronningens røde handsker og taske.
De rød/hvide farver gik også igen i både dronning Maximas iøjnefaldende blomsterbroche og i hendes ”kvast-øreringe”.