22. mar. 2025
Af Maria Hoang

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander stillede op til fotos, hvor meget kan gå galt: Nu jubler pressen

Dronning Maxima og kong Willem-Alexander blandt giraffer og zebraer.
Det hollandske kongepar fik taget en perlerække af pletskud, da de besøgte Sanctuary Farm Naivasha i Kenya.

I denne uge har kong Willem-Alexander og dronning Maxima været på statsbesøg til Kenya, og det hollandske kongepar benyttede naturligvis besøget til at komme helt tæt på landets unikke dyreliv.

Og da kongeparret onsdag besøgte Sanctuary Farm Naivasha var der rig mulighed for at komme helt tæt på blandt andet giraffer og zebraer.

Pressen, der fulgte kongeparrets statsbesøg, øjnede naturligvis straks muligheden for at få nogle fantastiske billeder i kassen, og kongeparret stillede da også ganske rutinerede op til foto.

Men én ting, man bestemt ikke kan planlægge sig ud af, er, hvordan dyrene opfører sig. Derfor var fotograferne da også spændte på, om de ville få nogle pletskud af de majestætiske dyr sammen med majestæterne.

Heldigvis beretter hollandske medier som HLM og RTL dog om, at dyrene artede sig, og fotograferne fik taget en perlerække af pletskud.

Du kan se de skønne billeder af dronning Maxima og kong Willem-Alexander i galleriet øverst i artiklen.

Mere om: