Dronning Maxima og Willem-Alexander skal bo på Buckingham Palace
Der venter kong Willem-Alexander og dronning Maxima to spændende dage, når de den 23. og 24. oktober besøger England.
Det er dronning Elizabeth, der har inviteret det hollandske kongepar på statsbesøg.
Festlig aften
Ifølge magasinet Hello! kommer kong Willem-Alexander og dronning Maxima til at bo i fornemme omgivelser på Buckingham Palace i London under deres ophold.
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima kan også se frem til en festlig aften, når dronning Elizabeth afholder en glamourøs statsbanket i anledning af besøget.
Tætte bånd
Med på turen vil også være Hollands udenrigsminister, Stef Blok.
Statsbesøget er med til at understrege det tætte bånd mellem England og Holland, som er baseret på fælles værdier fra fortiden, nutiden og fremtiden, skriver det hollandske kongehus på deres hjemmeside.