Dronning Maxima på arbejde i jeans og ærmeløs vest
Dronning Maxima aflagde tirsdag besøg hos organisationen Team Toekomst i bydelen Delfshaven i Rotterdam.
Team Toekomst (Team Fremtid, red.) vil tilbyde børn i bydelen, der vokser op under svære kår, et sikkerhedsnet og et sted, hvor de kan få støtte på langt sigt og hjælp med at udvikle deres talenter.
Under besøget fik dronning Maxima mulighed for at hilse på nogle af børnene, der gør brug af Team Toekomst og se nogle af de aktiviteter, der finder sted.
Dronningen havde valgt en afslappet påklædning til besøget. Den 53-årige hollandske dronning bar jeans med stor vidde i benene fra Nathan og en hvid ærmeløs vest fra Zara.
De markante statementsmykker var fra Monies og Pauline Wiertz.
Se nærmere på dronning Maximas lækre look i galleriet øverst.