Dronning Maxima strålede i pomp og pragt
"Prinsjesdag" - Prinsens dag - er en af de mest betydningsfulde dage i det hollandske samfund. Det er dagen, hvor parlamentet åbnes - og en en dag fyldt med historiske traditioner: guldkareter, tronstole, røde løbere etc.
Kl. 12.30 er de hollandske politikere - medlemmerne af Senatet og Repræsentanternes Hus - samlet i Riddersalen på slottet Binnenhof i hovedstaden Den Haag for at høre kongen oplæse, hvad der er den politiske kurs for landet i det kommende år.
Majestætisk Maxima
Præcist sådan var det også i år, hvor kong Willem-Alexander og hans smukke dronning Maxima ankom i guldkaret til slottet . Herefter satte de sig på de to gyldne tronstole i Riddersalen, og ceremonien kunne tage sin begyndelse.
Maxima så ganske særlig majestætisk ud i sit smukke, vinrøde dress fra designeren Jan Taminiau - med en elegant kappe over skuldrene, der efterlod en lille åbning mellem den hel-lange kjole og kappen fortil. Dresset blev fuldendt af en super-chick baret-agtig hat - efter det oplyste af modisten Philip Treacy.
Willem-Alexander med skæg
Kongen var i sit top-officielle, klassiske jaket-dress - komplet med grå vest, bukser og slips.
Efter den officielle del af højtideligheden - og parlementet dermed var erklæret for åbent - gik kongeparret ud på slottets balkon, hvor de sammen med kongens bror, prins Constantijn og hans hustru, prinsesse Laurentien, vinkede til de fremmødte. Det blev i øvrigt bemærket, at både kongen og hans lillebror ser ud til at varme op til vinteren ved at anlægge sig fuldskæg!