Far var fotograf: Nu er prinsesse Ariane ankommet til sin nye skole
Kong Willem-Alexander og dronning Maximas tre døtre er alle ved at være fløjet fra reden.
Den ældste, tronfølgeren prinsesse Amalia, 19, går på universitetet i Amsterdam, hvor hun studerer Politik, Psykologi, Jura og Økonomi, mens kongeparrets mellemste datter, 18-årige prinsesse Alexia, for få måneder siden kom hjem fra Wales, hvor hun har studeret på den toårige internationale linje på UWC Atlantic.
Nu er det kong Willem-Alexander og dronning Maximas yngste datter, 16-årige prinsesse Arianes tur.
I maj oplyste kongehuset, at prinsesse Ariane skal studere i Italien.
”Prinsesse Ariane til United World College Adriatic.
Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Ariane af Holland fortsætter efter sommerferien sin ungdomsuddannelse på United World College Adriatic i Italien. Hun tager dertil for at få sin internationale studentereksamen,” skrev kongehuset bl.a. i pressemeddelelsen.
Ankommet til sin nye skole i Italien
Og nu er prinsessen ankommet.
Det hollandske kongehus har på deres Instagramprofil delt et helt nyt billede af prinsesse Ariane på sin nye skole – og det er far, kong Willem-Alexander, der står bag det fine skolefoto!
”Ankommet til Italien! Prinsesse Ariane begynder på United World College Adriatic” skriver kongehuset bl.a. til billedet, som kan ses herunder.