19. feb. 2013
Af af Malan Joensen
Første rejse som hollandsk kongepar går til Tyskland
Kronprins Willem-Alexander og kronprinsesse Maxima ved fejringen af dronning Beatrix' 75-års fødselsdag den 1. februar.
Foto: AOP
Kronprins Willem-Alexander og kronprinsesse Maxima besøger Tyskland i juni
Den 30. april overlader den hollandske dronning Beatrix tronen til sin søn kronprins Willem-Alexander.
Nu viser det sig, at den første udenlandsrejse, han og hustruen kronprinsesse Maxima vil foretage efter tronskiftet, går til Tyskland.
Det oplyser hjemmesiden The Royal Forums.
Rejsen foregår fra 3. til 6. juni, og ifølge det hollandske hofs hjemmeside står der blandt andet besøg i Berlin samt delstaterne Baden-Württemberg og Hessen på programmet for den kommende kong Willem-Alexander og dronning Maxima.